Et bofællesskab mellem land og by
Byggeriet er i fuld gang i Troldebakkerne - så der er mulighed for at være med, allerede nu mens boligerne opføres på grunden. Her sammensætter vi beboergruppen og planlægger bofællesskabets liv.
Se video om Troldebakkerne og Birketrolden her:
Her kan du melde dig til et infomøde. Måske er det lige noget for dig?
Er du nysgerrig, skal du bare møde op, møde gruppen og lad det lande.
TROLDEBAKKERNE - ET DEJLIGT STED
De naturskønne omgivelser og nærheden til vandet er Troldebakkernes store aktiv. Troldebakkerne ligger lige uden for Helsinge, der byder på et varieret boligudbud, tæt på offentlig transport og byen.
Troldebakkerne som område er grupperet i 11 klynger, der har hvert sit særpræg. Denne klyngestruktur giver oplevelsen små 'landsbyer' i den samlede bydel. Området er ca. 70 hektar og vil, når det er færdigudbygget, blive hjemsted for ca. 700 nye boliger. Det er godt i gang og mange er allerede flyttet ind. Der er gåafstand til skoler, børnehaver og idrætsfaciliteter, ligesom bydelen kun ligger 5 min. på cykel fra Helsinges bymidte. Helsinge ligger 45 km fra Rådhuspladsen, og Troldebakkerne har sit eget stop på Gribskovbanen, med en direkte linje til både Hillerød og Tisvildeleje.
Muligheden for aktiviteter er indtænkt naturligt med en udnyttelse af fælles arealer i området, samt grøntsagsdyrkning og mindre husdyrhold på en gård, lige ved siden af. Her vil du og dine børn kunne leve og vokse op med både natur og byliv.
VORES BOFÆLLESSKAB - ET MERE FÆLLES LIV
Birketrolden bliver et 'rigtigt' bofællesskab, med fællesspisning, arbejdsgrupper, møder, fester og gæster. Vores bofællesskab kommer til at bestå af 44 boliger i 3 størrelser, så der både er noget for den enlige, par, børnefamilien og dem, der vil bo i et kollektiv. Boligerne udlejes nu, men kan også købes.
Vi er klar til indflytning i 2. kvartal 2025, men er i fuld gang med at lære hinanden at kende.
Birketrolden er det eneste aldersblandede bofælleskab i Troldebakkerne, hvor der allerede er opført to seniorbofællesskaber. Udover det aldersblandede, er høje krav til bæredygtighed et vigtigt parameter.
Download vores mere detaljerede dokumenter herunder - og tilmeld dig vores nyhedsbrev for yderligere information. Vi glæder os til at byde dig velkommen i beboergruppen i Birketrolden!
Her en nyere artikel samt en ældre artikel, begge fra Frederiksborg Amtsavis.
PRISER
et overslag over
priserne.